Bekendtgørelse nr. 197 af 26. marts 1998 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer

I bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 116 af 31. januar 1997, foretages følgende ændringer:   1.    Efter § 2 indsættes: »§ 2 a. Uanset bestemmelserne i § 2, stk. 1 og 2, kan Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning tillade erhvervsmæssig dyrkning for eet år ad gangen på nærmere angivne arealer, der hver for sig udgør et sammenhængende areal på mindst 0,3 hektar, af planter af den på liste A som nr. 1 opførte slægt med et indhold af tetra-hydrocannabinol på højst 0,3 pct. i forhold til det konstante indhold i en prøve. Tilladelse kan nægtes, hvis ansøgerens forhold anses at indebære fare for misbrug, herunder hvis den pågældende ansøger har overtrådt en tidligere meddelt tilladelse. Stk. 2. Ansøgning indgives skriftligt til Plantedirektoratet, som efter indhentet udtalelse fra Rigspolitichefen videresender ansøgningen med en indstilling til Lægemiddelstyrelsen. Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen underretter Plantedirektoratet og Rigspolitichefen om hver enkelt tilladelse og det i forbindelse hermed udpegede dyrkningsareal samtidig med, at tilladelsen meddeles. Stk. 4. Plantedirektoratet fører i fornødent omfang kontrol, herunder prøvetagning og analyse, med de tilladte dyrkninger, jf. bekendtgørelse om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. Lægemiddelstyrelsen kan til en hver tid tilbagekalde en tilladelse. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i § 2, stk. 1 og 2, er salg, køb, modtagelse, forarbejdning og besiddelse af planter af den i stk. 1 nævnte art, der er dyrket med tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, tilladt. I tilfælde af overdragelse af høstede planter eller dele heraf skal overdrageren senest samtidig med overdragelsen give Plantedirektoratet skriftlig meddelelse om, til hvem overdragelsen sker. Denne forpligtelse ophører fra det tidspunkt, hvor de omhandlede planter eller plantedele måtte være forarbejdet således, at udnyttelse af en euforiserende egenskab ikke er mulig. Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 3-18 og 23-26 finder ikke anvendelse på den i stk. 1-5 omhandlede virksomhed.«   2.    § 29 affattes således: »§ 29. Lægemiddelstyrelsens og Sundhedsstyrelsens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan indbringes for Sundhedsministeriet.«

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. april 1998.     Sundhedsministeriet, den 26. marts 1998   Carsten Koch / Mogens Jørgensen